Et skriftemål

http://holyconfessionofyourheart.wordpress.com

HOLY CONFESSION OF YOUR HEART

Et skriftemål

Kilde:

https://ortodoks.dk

https://ortodoks.dk/ortodoks-tro-og-praksis/sakramenterne/et-skriftemael

ORTODOKS

En tekst fra Athos

Min Herre og Frelser, velsign mig, som skrifter mine synder for Dig. Jeg skrifter ikke alene med ord, men tillige med bitre tårer; for der er meget at græde over.

Min tro på Dig vakler, Herre: Tanker, som udspringer af for lille tro og af vantro trænger sig ofte ind i min sjæl… Jeg er frem for alt selv skyldig i, at jeg ikke kæmper imod mangelen på tro og ikke anråber Dig om hjælp. Så meget mere skyldig er jeg, når jeg bliver til forargelse for andre i gerning eller ord. Og jeg er skyldig ved den koldblodige tavshed, der bemægtiger sig mig, så snart samtalen drejer sig om tro. Jeg er fuld af synd i alt dette; tilgiv mig, Herre, vis barmhjertighed, og skænk mig troen.

Jeg svigter, når det gælder kærligheden til min næste, ja selv til mine nærmeste… Jeg er skyldig, når jeg hjælper men kun gør det modstræbende. Jeg er skyldig deri, at at jeg ikke hjælper ud fra rent kristne bevæggrunde, men af egenkærlighed, ud fra ønsket om at modtage tak og ros. Tilgiv mig, Herre! Blødgør mit hjerte, og lær mig ikke at se på, hvordan mennesker handler over for mig, men på, hvordan jeg handler over for dem.

Jeg forsynder mig også derved, at jeg sjældent, meget sjældent, tænker over mine synder. Ikke alene igennem ugen har jeg vanskeligt ved at tænke på dem, men selv mens jeg forbereder mig til skriftemålet, anstrenger jeg mig ikke for at bringe mine synder i erindring. Oftest lyder det i mit indre: Jeg er ikke skyldig i noget særligt, jeg er ikke som de andre.Herre, det er som om, jeg for Dig ikke indser, hvad synden er: hvert tomt ord og selve syndens begær i hjertet. Og hvor mange ord, hvor meget begær kommer der ikke hver dag, for Fortsæt med at læse “Et skriftemål”