Spørgsmål: Jeg tænkte egentlig lidt på om der er noget man kan gøre når der ikke findes nogle ortodokse kristne i nærheden af hvor man bor

http://textsorthodoxy.wordpress.com

TEXTS – ORTHODOXY

Spørgsmål: Jeg tænkte egentlig lidt på om der er noget man kan gøre når der ikke findes nogle ortodokse kristne i nærheden af hvor man bor.

Svar:

Jeg forstår dit spørgmål sådan, at du spørger til, hvordan du kan sætte dit kristenliv mere i system, når du ikke lige har andre ortodokse i nærheden, som du kan gøre det sammen med.

Det er naturligvis ikke så nemt, når man ikke uden videre kan tage del i et fælleskab, men der er alligevel meget at gøre.

Du kan for eksempel bede morgen- og aftenbøn. Jeg foreslår, du køber den danske bønnebog. Hvis du synes, at det er uoverkommeligt med alle bønnerne, så kan du nøjes med dem, du synes der passer dig.

Du kan læse dagens bibeltekster. Kan du også bestille en liturgisk kalender med referencerne.

Du kan holde fasten og fejre helligdagene. Her er kalenderen også til hjælp.

Det er en god ide at have et hjemmealter. Det kan være på et hjørne af skrivebordet eller på en kommode, og der behøver ikke at være mere end én ikon. I det hele taget skal man vogte sig for ikke at gå efter det “perfekte”. Det er bedre at starte stille og roligt. Kristenlivet er som bekendt en “vej”.

Så er det også en god støtte at læse bøger. Måske burde jeg lave et opslag på hjemmesiden om gode bøger. Mange gængse bøger er desværre ikke så nemt tilgængelige.

Reklamer

Hvad er forskellen på at “bede til” og at “tilbede”?

http://prayerofyourheart.wordpress.com

PRAYER OF YOUR HEART

Hvad er forskellen på at “bede til” og at “tilbede”?

Bøn er at glæde sig og sige tak, fordi Gud har skabt den fantastiske natur, som omgiver os. Bøn er at knæle ned og bare være stille ved tanken om, at Gud den Almægtige elsker hver enkelt af os personligt og er parat til at dø for os. Denne form for bøn kan beskrives med ét ord: tilbedelse. Ortodokse Kristen tilbeder kun Gud og ingen anden. Ortodokse Kristen tilbeder ikke Jomfru Maria og de andre helgener. Men Ortodokse Kristen beder til helgenerne. Det er jo helt naturligt at bede sine venner og søskende om hjælp, og Guds store familie omfatter også de afdøde. Vi kan stadig tale med dem. Eftersom de er sammen med Gud, er det en god ide også at bede de afdøde om hjælp – især dem som allerede på jorden havde et helt særligt venskab med Gud. Derfor beder Ortodokse Kristen til helgenerne.

For mange mennesker er “bøn” ensbetydende med at bede om noget, som regel om hjælp. Selv mennesker, der aldrig beder til daglig, kan finde på at bede til Gud, hvis de bliver syge eller befinder sig i livsfare. Men bøn er meget andet og meget mere end bøn om hjælp.

Gud er vores Far, og ligesom man ikke kun taler med sine forældre, når man har brug for et eller andet, så beder man som troende heller ikke kun til Gud, når man har problemer. Bøn er først og fremmest samtale med Gud, samvær med Gud. Bøn er at bede Gud om råd og vejledning. Bøn er at lytte til Gud og selv tie stille. Bøn er at sige tak til Gud: tak for livet, som vi har fået af Ham, og tak for alt det gode vi hver eneste dag modtager fra Ham. Bøn er at bryde ud i sang og jubel, fordi Gud har skabt den fantastiske natur, som omgiver os. Bøn er at knæle ned og bare være stille ved tanken om, at Gud den Almægtige elsker hver enkelt af os personligt og er parat til at dø for os. Alle disse former for bøn kan beskrives med ét ord: tilbedelse. Ortodokse Kristen tilbeder kun Gud og ingen anden. Ortodokse Kristen tilbeder ikke Jomfru Maria og de andre helgener.

Når man taler om at “bede til”, tænker man altså umiddelbart på at bede til Gud. Men der findes også en anden betydning af ordene. Det er jo helt normalt at bede hinanden om hjælp i alle mulige dagligdags situationer – man kan bede om hjælp til sine lektier eller til at lappe en cykel. Blandt kristen har det også altid været helt normalt, at man bad hinanden om forbøn.

Hvis ens mor eller søster f.eks. bliver alvorligt syg, så beder man til Gud om, at de må blive raske. Men hvorfor skulle man bede alene? Hvorfor skulle man ikke bede sine venner om at være med på forbønnen? Gud er vores Far, og vores forhold til Ham er derfor dybt personligt. Men Han er ikke kun min Far. Han er alles Far. Alle mennesker, som tror på Ham, er derfor søstre og brødre. Det er ligeså naturligt at bede andre mennesker om forbøn, som det er at bede sine biologiske søskende om hjælp.

Den store familie af Guds børn omfatter også de afdøde. Efter døden går man ind til evigt liv og fællesskab. Vi kan ikke længere se de afdøde, men forbindelsen til dem er bestemt ikke afskåret. Vi kan stadig tale med dem. Eftersom de er sammen med Gud er det en god ide også at bede de afdøde om hjælp – især dem som allerede på jorden havde et helt særligt venskab med Gud. Disse mennesker kaldes helgener. Helgenerne er altså mennesker, som man både kan forsøge at efterligne for at få et godt liv, og som man kan bede til for at få hjælp i konkrete situationer. I sidste instans er det altid Gud som hjælper, og det er kun Ham vi tilbeder. Men forbønnen er et udtryk for, at vi tilhører et fællesskab, én kæmpestor familie.