Englenes navne

http://angelsofyourheart.wordpress.com

ANGELS OF YOUR HEART

Englenes navne

Før Daniels bog er englene en navnløs mængde. Kun Satan har fået navn indtil da. I Daniels bog dukker så navnene Mikael og Gabriel op. Med navnet følger en personlighed, der skiller englene fra hinanden.

Engle i flok optræder første gang i Bibelen i Jakobs drøm: “På jorden stod en stige, hvis top nåede til himlen, og se, Guds engle steg op og ned ad den, og Herren stod foran ham”.

Kilde:

Wikipedia

Reklamer

Et skriftemål

http://holyconfessionofyourheart.wordpress.com

HOLY CONFESSION OF YOUR HEART

Et skriftemål

Kilde:

https://ortodoks.dk

https://ortodoks.dk/ortodoks-tro-og-praksis/sakramenterne/et-skriftemael

ORTODOKS

En tekst fra Athos

Min Herre og Frelser, velsign mig, som skrifter mine synder for Dig. Jeg skrifter ikke alene med ord, men tillige med bitre tårer; for der er meget at græde over.

Min tro på Dig vakler, Herre: Tanker, som udspringer af for lille tro og af vantro trænger sig ofte ind i min sjæl… Jeg er frem for alt selv skyldig i, at jeg ikke kæmper imod mangelen på tro og ikke anråber Dig om hjælp. Så meget mere skyldig er jeg, når jeg bliver til forargelse for andre i gerning eller ord. Og jeg er skyldig ved den koldblodige tavshed, der bemægtiger sig mig, så snart samtalen drejer sig om tro. Jeg er fuld af synd i alt dette; tilgiv mig, Herre, vis barmhjertighed, og skænk mig troen.

Jeg svigter, når det gælder kærligheden til min næste, ja selv til mine nærmeste… Jeg er skyldig, når jeg hjælper men kun gør det modstræbende. Jeg er skyldig deri, at at jeg ikke hjælper ud fra rent kristne bevæggrunde, men af egenkærlighed, ud fra ønsket om at modtage tak og ros. Tilgiv mig, Herre! Blødgør mit hjerte, og lær mig ikke at se på, hvordan mennesker handler over for mig, men på, hvordan jeg handler over for dem.

Jeg forsynder mig også derved, at jeg sjældent, meget sjældent, tænker over mine synder. Ikke alene igennem ugen har jeg vanskeligt ved at tænke på dem, men selv mens jeg forbereder mig til skriftemålet, anstrenger jeg mig ikke for at bringe mine synder i erindring. Oftest lyder det i mit indre: Jeg er ikke skyldig i noget særligt, jeg er ikke som de andre.Herre, det er som om, jeg for Dig ikke indser, hvad synden er: hvert tomt ord og selve syndens begær i hjertet. Og hvor mange ord, hvor meget begær kommer der ikke hver dag, for Fortsæt med at læse “Et skriftemål”

Englene og deres legemer befinder sig ét sted; kun Gud kan være overalt

http://heavenonearthorthodoxy.wordpress.com

HEAVEN ON EARTH – ORTHODOXY

Englene og deres legemer befinder sig ét sted;

kun Gud kan være overalt

Englene og deres legemer befinder sig ét sted; kun Gud kan være overalt. Det indebærer, at de ikke kan have været skabt før skabelsen, da de behøver en himmel at være i. Teologer, særlig fra Østkirken, mente ellers ofte, at så ophøjede skabninger ikke kunne være en del af det øvrige skaberværk, mens Augustin anførte, at når der står, at Gud “i begyndelsen” skabte himmel og jord, kan han ikke have skabt noget andet før himmel og jord. På koncilet i Braga i 591 kom man endelig frem til, at engle er skabt af en substans forskellig fra Gud, men oplyst af Gud.

Kilde:

WIkipedia

Er englene ånder i forhold til os, men i forhold til Gud, der er ubegrænset ånd, er de legemer – Hellige Gregor 1 den Store, Pave of Rom (+604)

http://havefaithorthodoxy.wordpress.com

HAVE FAITH – ORTHODOXY

Ifølge Hellige Gregor 1 den Store, Pave of Rom (+604) er englene ånder i forhold til os, men i forhold til Gud, der er ubegrænset ånd, er de legemer. Kun Treenigheden er kropsløs.

Kilde:

Wikipedia

Synaxariet – Orthodoxe Helgens Levneder

http://saintsofmyheart.wordpress.com

SAINTS OF MY HEART

Synaxariet

Orthodoxe Helgens Levneder

Kilde:

http://www.imparaklitou.gr

http://www.imparaklitou.gr/index.php?option=com_virtuemart&view=productdetails&virtuemart_product_id=160&virtuemart_category_id=21&Itemid=529

Beskrivelse

Udarbejdet af Munkepræsten Macarius af Simono-Petra-Klosteret. Oversat til Dansk af Munken Fotius (Ole Fr. Stjernfelt) af Paracletens Kloster. (2936 Sider)

Et synaxarium kan oversættes ved en helgenbeskrivelse; liv og i en række tilfælde mirakler. som tilskrives en person, der er blevet kanoniseret som en helgen.
I fire meget smukt indbundne bind er for hver af årets dage beskrivelser af helgener, som har relation til dagene. Hvert bind omfatter et kvartal.

Bind IV har et alfabetisk navneregister over de helgener, som er blevet grundigt bekrevet, og tillige er deres dag eller dage nævnt.

De enkelte bind kan transporteres uden at blive beskadiget, idet der er vedlagt et særligt skånebind, som passer til hver af værkets fire dele.

Det fornemme værk er forsynet med omfattende fodnoter til uddybning af og forklaring på forhold i teksten, der ikke kan formodes at være almen kendte. En mængde sort-hvide gengivelser af ikoner i relation til helgener og begivenheder medvirker til at værket er så smukt.

Endvidere er der også farvegengivelser af ikoner, der relaterer til årets største religiøse fester.

Hvad er forskellen på at “bede til” og at “tilbede”?

http://prayerofyourheart.wordpress.com

PRAYER OF YOUR HEART

Hvad er forskellen på at “bede til” og at “tilbede”?

Bøn er at glæde sig og sige tak, fordi Gud har skabt den fantastiske natur, som omgiver os. Bøn er at knæle ned og bare være stille ved tanken om, at Gud den Almægtige elsker hver enkelt af os personligt og er parat til at dø for os. Denne form for bøn kan beskrives med ét ord: tilbedelse. Ortodokse Kristen tilbeder kun Gud og ingen anden. Ortodokse Kristen tilbeder ikke Jomfru Maria og de andre helgener. Men Ortodokse Kristen beder til helgenerne. Det er jo helt naturligt at bede sine venner og søskende om hjælp, og Guds store familie omfatter også de afdøde. Vi kan stadig tale med dem. Eftersom de er sammen med Gud, er det en god ide også at bede de afdøde om hjælp – især dem som allerede på jorden havde et helt særligt venskab med Gud. Derfor beder Ortodokse Kristen til helgenerne.

For mange mennesker er “bøn” ensbetydende med at bede om noget, som regel om hjælp. Selv mennesker, der aldrig beder til daglig, kan finde på at bede til Gud, hvis de bliver syge eller befinder sig i livsfare. Men bøn er meget andet og meget mere end bøn om hjælp.

Gud er vores Far, og ligesom man ikke kun taler med sine forældre, når man har brug for et eller andet, så beder man som troende heller ikke kun til Gud, når man har problemer. Bøn er først og fremmest samtale med Gud, samvær med Gud. Bøn er at bede Gud om råd og vejledning. Bøn er at lytte til Gud og selv tie stille. Bøn er at sige tak til Gud: tak for livet, som vi har fået af Ham, og tak for alt det gode vi hver eneste dag modtager fra Ham. Bøn er at bryde ud i sang og jubel, fordi Gud har skabt den fantastiske natur, som omgiver os. Bøn er at knæle ned og bare være stille ved tanken om, at Gud den Almægtige elsker hver enkelt af os personligt og er parat til at dø for os. Alle disse former for bøn kan beskrives med ét ord: tilbedelse. Ortodokse Kristen tilbeder kun Gud og ingen anden. Ortodokse Kristen tilbeder ikke Jomfru Maria og de andre helgener.

Når man taler om at “bede til”, tænker man altså umiddelbart på at bede til Gud. Men der findes også en anden betydning af ordene. Det er jo helt normalt at bede hinanden om hjælp i alle mulige dagligdags situationer – man kan bede om hjælp til sine lektier eller til at lappe en cykel. Blandt kristen har det også altid været helt normalt, at man bad hinanden om forbøn.

Hvis ens mor eller søster f.eks. bliver alvorligt syg, så beder man til Gud om, at de må blive raske. Men hvorfor skulle man bede alene? Hvorfor skulle man ikke bede sine venner om at være med på forbønnen? Gud er vores Far, og vores forhold til Ham er derfor dybt personligt. Men Han er ikke kun min Far. Han er alles Far. Alle mennesker, som tror på Ham, er derfor søstre og brødre. Det er ligeså naturligt at bede andre mennesker om forbøn, som det er at bede sine biologiske søskende om hjælp.

Den store familie af Guds børn omfatter også de afdøde. Efter døden går man ind til evigt liv og fællesskab. Vi kan ikke længere se de afdøde, men forbindelsen til dem er bestemt ikke afskåret. Vi kan stadig tale med dem. Eftersom de er sammen med Gud er det en god ide også at bede de afdøde om hjælp – især dem som allerede på jorden havde et helt særligt venskab med Gud. Disse mennesker kaldes helgener. Helgenerne er altså mennesker, som man både kan forsøge at efterligne for at få et godt liv, og som man kan bede til for at få hjælp i konkrete situationer. I sidste instans er det altid Gud som hjælper, og det er kun Ham vi tilbeder. Men forbønnen er et udtryk for, at vi tilhører et fællesskab, én kæmpestor familie.

Kristen ydmyghed og kenose ifølge den Hellige Silouan du Mont-Athos i Grækenland fra Rusland (+1938) – Af biskop Kallistos Ware

http://heavenonearthorthodoxy.wordpress.com

HEAVEN ON EARTH – ORTHODOXY

Kristen ydmyghed og kenose ifølge den Hellige Silouan

du Mont-Athos i Grækenland fra Rusland (+1938)

╰⊰¸¸.•¨*

Af biskop Kallistos Ware

Kilde:

https://ortodoks.dk

https://ortodoks.dk/ortodoks-tro-og-praksis/de-hellige/kristen-ydmyghed-og-kenose-ifoelge-den-hellige-silouan

DEN ORTODOKSE KIRKE I DANMARK

[Nedenstående tekst er et indlæg af biskop Kallistos, Oxford, England, som blev holdt på en konference i Bose, Italien i 1998 i anledning af 60-års dagen for Hl. Silouans død.

Litteraturhenvisningerne i teksten gælder alle: Archimandrite Sophrony (Sakharov); Saint Silouan the Athonite, Monastery of St. John the Baptist, Tolleshunt Knights, 1991. Værket anbefales på det varmeste til videre læsning]

Tradition og personlig erfaring i Hl. Silouans liv

I Paris i slutningen af fyrrerne, da arkemandrit fader Sophronij netop var vendt tilbage fra Athos, viste han den russiske teolog Vladimir Lossky nogle manuskripter fra sin læremester, starets Silouan. Fader Sophronij havde utvivlsomt det håb, at Lossky ville hjælpe ham med at få staretsens skrifter udgivet; og at Lossky måske selv ville bidrage med en introduktion eller kommentar. Men fader Sophronij blev skuffet. Lossky returnerede manuskripterne med følgende kommentar: “Jeg kan ikke få øje på nogen dogmatisk vision i dette her.” Lossky betvivlede hverken staretsens inderlighed eller personlige hellighed; men han kunne ikke i Hl. Silouans skrifter finde nogen særlig originalitet eller noget nyt og markant teologisk synspunkt. Fader Sophronij måtte således give afkald på Losskys hjælp og handle selv.

Ved første øjekast forekommer Losskys afgørelse meget overraskende. Ikke mindst når man tænker på den enorme indflydelse, Hl. Silouans skrifter har fået fra de først udkom i 1952; og på, hvordan Silouan har talt direkte og skelsættende til hjertet hos mænd og kvinder i sidste halvdel af det 20. århundrede; på hvilken bemærkelsesværdig facon han har markeret sig som en hellig af vor tid, en helgen uden grænser! Men fra en anden vinkel er Fortsæt med at læse “Kristen ydmyghed og kenose ifølge den Hellige Silouan du Mont-Athos i Grækenland fra Rusland (+1938) – Af biskop Kallistos Ware”